Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Hyggeligt bjælkehus med masser af charme og sjæl, og den rigtige sommerhusstemning. Huset ligger kun få minutters gang fra Ålbæk Strand, hvor I næsten altid trygt kan bade det meste af året. I gåafstand ligger en stor campingplads, hvor I har mulighed for at besøge det tilhørende badeland (mod betaling), og her ligger der også en lille købmand og iskiosk, så I ikke behøver at starte bilen for at købe morgenbrød eller andre småting. Derudover ligger der en dagligvarebutik i den lille landsby Lihme, større supermarkeder finder I i Skive. Der er heller ikke langt til den lille lystbådehavn ved Gyldendal, hvor I kan se på de flotte både og også nyde en god frokost eller middag med udsigt udover fjorden i restauranten.