Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Dejligt træsommerhus i mindre feriehusområde i Løkkeby på Midtlangeland. Huset ligger på en stor, dejlig naturgrund, som skråner en del og man skal op ad et par trappetrin for at nå husets indgang. Huset er lyst og rummeligt, og har alt hvad I skal bruge til en afslappende ferie. Glæd jer til at nyde morgenkaffen på den store træterrasse, eller til at lægge benene op efter en lang dag, og nyde et glas kølig hvidvin mens solen går ned. På Langeland finder I dejlige, børnevenlige strande med rent badevand, klar til hele familiens strandaktiviteter. Den meget smukke natur er berømt for sin skønhed og indbyder til lange vandre- og cykelture. Der er gode fiskemuligheder både fra kysterne, fra skib på havet og i Put and Take søer i hele området. Tag evt. med på et krydstogt på et af de gamle træskibe i det Sydfynske Øhav, sejlturene varer fra 2-6 timer. Besøg også det smukke Valdemars Slot på Tåsinge eller tag til Rudkøbing, en charmerende by med maleriske bygninger, torve og små stræder med toppede brosten. Her oplever I en gæstfrihed, som kun få andre steder.