Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Dette hyggelige feriehus med stråtag ligger på Sydlangeland i Magleby. På grunden findes også et Thehus/pavillon, som helt sikkert kan være med til at forlænge aftenerne, når duggen falder. Huset ligger tæt på en af Langelands større seværdigheder: Koldkrigsmuseet Langelandsfortet. Fra feriehuset er der ca. 3,8 km til Bagenkop, Langelands sydligst liggende by, der med sit hyggelige havnemiljø bestemt er et besøg værd. På det sydlige Langeland findes der udover en golfbane også dejlige naturområder, hvor det er muligt at iagttage det rige fugleliv, ligesom der er to områder, hvor der er udsat vilde heste til afgræsning af arealerne. På øens lange kystlinje findes mange børnevenlige strande og der er ligeledes gode muligheder for fiskeri. Sydspidsen af Langeland, med Dovns Klint og den meget specielle natur, er på alle årstider et besøg værd.