Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Lyset vælter ind af vinduerne, hvorfra der også er er havudsigt i dette sommerhus der ligger ved Horne Sommerland, ud til det skønne Sydfynske Øhav og 10 km fra Faaborg. Huset er dejligt solidt og bygget i røde mursten, på næsten 100 m², med plads til otte personer. Her er tre soveværelser og to badeværelser, stue og køkken i ét – her kan I sidde indendørs eller udendørs med morgenkaffen og nyde den vide udsigt over havet og himlen. På den store foranliggende terrasse er der en flot gasgrill, bekvemme havemøbler og sandkasse, hvor der kan masseproduceres sandkager. Der er god plads på plænen til en rask fodboldkamp, eller anden form for leg. Efter en dag i den friske luft, er det skønt at hoppe i whirlpoolen eller sidde i saunaen, og blive varm og afslappet. Den omgivende natur er ren fynsk idyl, med kuperede veje, smukke og velholdte små landsbyer, gårdbutikker med friske råvarer, fiskerlejer hvor I kan købe friskfanget fisk lige fra rælingen og meget andet.