Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Meget hyggeligt istandsat, ældre sommerhus med en stor terrasse og havudsigt. Der er to gode soveværelser i huset, det ene med plads til en familie (fire personer), det andet med en god, stor dobbeltseng. Dejligt køkken og funktionelt badeværelse. Huset ligger i et opvokset sommerhusområde, der ligger en fælles legeplads blot få meter fra huset. Juelsminde halvøen byder på en smuk natur med mange fine cykel- og vandreruter. Den charmerende by Juelsminde er blot en kort køretur væk fra huset. Nyd en is på lystbådehavnen og lad børnene lave væddeløb på krabbebroen. Der er mange gode oplevelser i området, så alle kan få ferieønskerne opfyldt: shopping i Horsens på den hyggelige gågade, museer med mulighed for at tilegne sig viden om "gamle dage", besøg det lille Glud Museum eller Industrimuseet i Horsens eller måske en tur i Fængslet til en god koncert? Børnene vil helt sikkert sætte pris på en dag i Legoland, som kun ligger 45 minutters kørsel væk.