Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Dette skønne luksussommerhus ligger på en stor grund i Bratten, og rummer masser af aktivitetsmuligheder for alle aldre. Huset er arkitekttegnet og fremstår i særdeles flot design. Her er plads til 10 personer, der kan fordele sig i de 5 dejlige soveværelser. Hertil kommer 2 flotte badeværelser samt et aktivitetsrum hvor man kan hygge sig med bordfodbold og bordtennis. Huset har alt, hvad I vil få brug for i løbet af ferien. Nyd gulvvarmen i hele huset, hvor varmepumpen er en supplerende varmekilde. Stream via Chromecast, så I kan følge med i jeres yndlingsserier. Udendørs kan børnene hygge sig med både trampolin, fodboldmål, gynge og bålpladsen, der inviterer til snobrød. De store terrasser giver fantastiske muligheder for udeliv fra tidlig morgen til sen aften. Det rummelige vildmarksbad er en skøn oplevelse på alle årstider, og byder på dejlig afslapning for både krop og sjæl. Sommerhuset er meget rummeligt, og er yderst velegnet til ophold for to familier eller flere generationer, der ønsker at holde ferie i det nordjyske. Bratten er et skønt område med en lækker, familievenlig strand med fint sand og klitter. I har ikke langt til hverken indkøb eller spisesteder, og der er mulighed for at spille golf, minigolf og tennis i nærheden.