Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Glæd jer til en sjov og afslappende ferie I dette smukke, røde bjælkehus på Nordfyn. Velkommen indenfor i et klassisk dansk sommerhus, hvor hyggen er i højsædet. Her er en rummelig opholdsstue, hvor det vil være naturligt at samles til brætspil eller filmhygge om aftenen, eller hvor man kan nyde udsigten til den smukke natur, der omgiver huset. På begge sider af huset er der bygget dejlige træterrasser, så I altid kan fange en solstråle eller lidt læ, hvis I ønsker at nyde feriens måltider udendørs, eller bare slappe af med en god bog ude i naturen. På terrasserne står havemøbler og grill til rådighed. Den store naturgrund indbyder til leg og spil for hele familien, og her kan familiens yngste medlemmer få mange timer til at gå med gynger og sandkasse. En dejlig sandstrand venter jer, bare 300 m fra huset, så her kan I let tage en hurtig dukkert, eller I kan pakke strandtasken og tilbringe hele dagen ved vandet. Området er rig på smuk og varieret natur, så der er rig mulighed for smukke vandreture. Rigtig god fornøjelse.