Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
I St. Sjørup ligger dette hyggelige, velholdte feriehus på en indhegnet grund med dejlige terrasser samt et vildmarksbad på græsplænen, hvor I kan sidde i det varme vand om aftenen og hyggesnakke. Huset er lyst og venligt at ankomme til, og her er en skøn og rolig atmosfære. Her findes et godt køkken i forbindelse med opholdsstuen, hvor brændeovnen skaber ekstra hygge. Fra stuen, hvor også spisebordet står, er der udgang til den gode terrasse med havemøbler. Huset ligger i gåafstand til stranden, hvorfra der er gode bade- og fiskemuligheder. Området byder på gode oplevelser og aktiviteter for alle aldre, kør f.eks. en tur til Herregårdsmuseet Gammel Estrup med skiftende udstillinger året rundt, eller nabomuseet Det grønne Museum, hvor I kan opleve hvordan mennesket lever og har levet i samspil med naturen. I skal naturligvis også bruge en dag i Djurs Sommerland med over 60 forlystelser eller køre en tur til Randers med Memphis Mansion (Elvis Museet), Randers Regnskov og Kunstmuseet.