Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Lækkert og moderne indrettet kvalitetsferiehus med dejlig havudsigt og mange moderne detaljer. Dette nyopførte (2021) og velindrettede feriehus byder på en lækker indretning, store glaspartier mod havet og flere træterrasseområder samt en flot udespa og udendørs bruser. Mange hyggelige feriestunder kan nydes på terrassen uanset tidspunkt, og den smukke og kuperede natur, der omgiver dette nydelige og moderne feriehus, er en pragtfuld oplevelse uanset årstid. Området kaldes Storedalen og byder på kuperet terræn og nærhed til den smukke bornholmske klippekyst. I dette unikke og rummelige feriehus er der kælet for detaljerne med flotte plankegulve, højt til loftet i flere rum og masser af lysindfald fra de store vinduespartier. Nydeligt åbent køkken, hvor det er rart og hyggeligt at tilberede feriens mange måltider og med udsigt til såvel hav som natur. Pænt møbleret spisestue, og en velindrettet og moderne opholdsstue med brændeovn og med direkte udgang til terrasseområdet.Her er naturligvis også både varmepumpe og gratis internet til rådighed. Via nogle trin ned fra stueområdet kommer I ned til huset 3 flotte soveværelser med komfortable senge, heraf det største soveværelse med direkte udgang til en lille egoist terrasse. Her er også 2 flotte og velindrettede badeværelser m/gulvvarme til at forkæle jer med . Husets høje standard og glimrende beliggenhed på den flotte og kuperede naturgrund højt hævet over det hyggelige Sandkås, gør det ganske attraktivt til forkælelse og wellness uanset årstid. Nærheden til den smukke klippekyst og den lille og hyggelige sandstrand, kaldet Lille Sandkås, gør dette feriehus til noget særligt. Efter en lang vandretur i området kan det da kun friste at sætte sig op i den varme udespa og nyde den flotte udsigt til Østersøen. Udespaen og udendørs bruser kan ikke benyttes i vinterperioden, fra 1/11 - 1/4. Er I til motion og cykelture, er området også velegnet, her er kuperet terræn, og cykelveje til såvel Allinge som Tejn, hvor I også finder nogle gode restauranter og butikker. Dette moderne og attraktivt beliggende feriehus er med sin høje komfort og mange faciliteter velegnet til ferieophold uanset årstid. Nabohuset hedder I56125.