Arriving from You're in the right place - although we no longer support your language, you can still book all our fantastic European destinations with more than 50.000 holiday homes to choose from.
Pænt indrettet ferielejlighed beliggende i Dueodde Feriepark med mange attraktive fællesfaciliteter. Faciliteterne tæller bl.a. udendørs- og indendørs swimmingpool (begge opvarmede ca. fra 15. juni - 15. sept.), tennisbane og legeplads. Området er børnevenligt, og lejligheden er en endelejlighed, der er perfekt til 2 voksne og 2 børn, der ønsker en hyggelig og aktiv ferie i pæne omgivelser og kort afstand til badestrand og cykelveje. I denne fine, lille lejlighed er der et godt badeværelse, et mindre køkken, en alkove med gode senge samt en åben spise- og opholdssstue med udgang til en god, overdækket træterrasse. På terrassen kan I nyde ferien i de gode havemøbler og tilberede grillmaden, mens børnene kan lege med andre på græsset eller henne ved legepladsen. I kan også vælge at tage cyklen til det hyggelige fiskerleje, Snogebæk, hvor I finder små specialbutikker, en dagligvarebutik og nogle udmærkede restauranter samt et hyggeligt røgeri. Lejligheden er et godt og hyggeligt udgangspunkt for en skøn ferie på Bornholm.